Bomstærk behandling: Nyt eksklusivt fitnesscenter med service i topform

Overalt er der kælet for detaljerne i THEGYM. Selv på underlaget. Foto: Mads Kleis

ÅBYHØJ: 899 kroner for et fitnessabonnement. Så meget skal du hoste op med om måneden hos det nyligt åbnede center THEGYM på Søren Frichs Vej. Men hvad retfærdiggør en pris i det leje? Jeg tog en prøvetræning for at spørge medlemmerne.

Af Mads Kleis

Jeg skruer låget af min slidte drikkedunk, som jeg kort forinden har fyldt med vand fra hanen. Det lyder som en sodavand, der bliver åbnet for første gang. Jeg når at tro, at der er sket en gæringsproces i min vamle vandbeholder, før det går op for mig, at der er danskvand i hanerne her på matriklen.  

Den afdankede dunk står i skarp kontrast til de toptunede faciliteter. Der er gulv-til-loft-vinduer hele vejen rundt, en lækker LED-belysning, mørkebrune træpaneler, og på de spritnye, stilrene træningsmaskiner, er der broderet ”THEGYM AARHUS” i det imiterede læder.

THEGYM slog for første gang dørene op d. 31. januar. Det er ægteparret Lars og Kamilla Mølvad, der har ført visionen om at tilføje et luksuriøst alternativ til de store spillere på fitnessmarkedet ud i livet. Deres fitnesscenter tilbyder udover træningsgrej bl.a. fast bemanding i hele åbningstiden, håndklædeservice, et afslapningsområde med koldvandskar og tre forskellige saunaer og en lounge med kaffe og æbler.

For at få en forståelse for stedet og klientellet er jeg i dagens anledning trukket i træningstøjet for at blende ind i mængden og forstå mig på, hvilke egenskaber abonnenterne er villige til at betale tre-fire gange mere for, end hos konkurrenterne.

Bliver mødt med et smil

Foran spejlene ved frivægtene møder jeg Mohamad Achwah, der er i gang med en brysttræning. 29-årige Mohamad Achwah er for tiden ledig, men har arbejdet som selvstændig i restaurationsbranchen.

Han værdsætter i høj grad personalets smil og imødekommenhed og fortæller mig, at det har gjort, at han er meget gladere, når han kommer i fitness nu, end han har været tidligere:

”Førhen da jeg trænede i et andet center, sprang jeg mange træninger over, fordi jeg ikke magtede det,” siger Mohamad Achwah og slår fast: ”Der er ikke noget, der hedder, at jeg ikke magter længere. Nu har jeg lyst til det.”

Selvom Mohamad Achwah ser alvorlig ud, er smilet stort, når han fortæller om personalet. Foto: Mads Kleis

Den gode stemning kan Sarah Olesen nikke genkendende til. Jeg møder hende i et hjørne af centret i færd med at strække ud. Sarah Olesen er 31 år gammel og er hjemmegående med to børn, men har tidligere arbejdet med regnskab. Hun vil beskrive personalet som venlige, smilende og gæstfrie:

”Servicen er i top. Det er meget behageligt at være her.”

Sarah Olesen er i øvrigt flittig bruger af afslapningsområdet kaldet RELAX med koldvandskar og sauna og er en stor del årsagen til hendes prioritering af det dyre abonnement. Hun taler varmt om det, så da jeg er færdig med at løfte vægte, sætter jeg kursen mod omklædningen for at komme i det kolde.

Brugeren i fokus

Efter et brusebad med økologisk sæbe i dispenseren kommer jeg ind i RELAX. Det bliver kun til et hurtigt dyp i den kolde balje, og så står den på finsk sauna. Her sidder Sam Retre Luca og to midaldrende mænd i varmen og overdøver ovnens knitren og den langsommelige loungemusik med deres snak om aktier.  

Sam Retre Luca er 26 år gammel. Han har haft en stribe sabbatår, siden han dimitterede fra handelsgymnasiet, men skal om et par måneder til USA for at forfølge drømmen om at blive pilot. Han er godt tilfreds med centret og benytter det fem gange om ugen.  

Sam Retre Luca er flittig bruger af koldvandskarret, der er en tilføjelse til THEGYMs udbud af wellness foreslået af medlemmerne. Foto: Mads Kleis

Den unge mand peger på, at ejerne har stort fokus på brugerne. Han fortæller, at det er et center, der lytter til forbedringsforslag og ikke er så drevet af omsætning trods de høje medlemspriser:

”Hvis du har et forslag til fitnesscentret, så kan du komme til Lars. Og hvis der er flere om det, så vil han 100 procent gøre noget ved det.”

Den udlægning er Mohamad Achwah helt enig i. Han har stor tiltro til, at hvis han går til personalet og efterspørger forandring, så bliver det taget seriøst. Han understreger det med et eksempel:

“Der var nogen, der havde bedt om afskærmning I brusekabinerne. Så gik der en uge, og så var det gjort.”

Har du haft en god træning?

Med ro i krop og sind forlader jeg RELAX, og bevæger mig ud til loungeområdet og receptionen. Her møder jeg souschef Diana Sylvester Thornild.

Det er ikke tilfældigt, at THEGYMS medlemmer lægger så meget mærke til den gode service. Ifølge souschefen betyder den gode service alt og forklarer, at det er vigtigt at være til stede:

”Vi er jo hele tiden én i receptionen, som deler håndklæder ud og siger –‘Velkommen’ og ‘God dag’ og ‘Har du haft en god træning?’ Vi prøver virkelig på at være nærværende.”

Souschefen sammenligner nærværet med den gode følelse af at hilse på andre under hundeluftningen om morgenen, og hvor irriteret hun omvendt kan blive, hvis de forbipasserende ikke hilser tilbage.

Diana Sylvester Thornild er ofte til at finde bag skranken. Klar med en sød bemærkning eller et rent håndklæde. Foto: Mads Kleis

Diana Sylvester Thornild bekræfter, at de i centret har gjort meget for medlemmerne og indtil videre er kommet de fleste forslag i møde. Men hun gør det også klart, at træerne ikke vokser ind i himmelen:

“Vi skal jo også tjene nogle penge. Det er ikke kun fordi, at det skal løbe rundt.”

De har ikke tjent nogle penge på mig i dag, men spørgsmålet “Har du haft en god træning?” må jeg bare svare ja til. Jeg har oplevet alle kroge og hjørner af THEGYM og har mærket den gode service på egen krop.

Munter og tilfreds træder jeg ud af fitnesscentret i Åbyhøj, indtil det slår mig, at jeg ikke har mere danskvand tilbage i drikkedunken og nu fremover må nøjes med postevand i mit lokale center.

Sabbatår eller fjumreår? Mathias Kearney brugte tiden fornuftigt   

Mathias Kearney startede på journalisthøjskolen i 2024 efter nogle formative sabbatår.  Foto: Mads Kleis  

De gnavne kalder dem fjumreår. De fleste kalder dem sabbatår. Når studenterhuen bliver sat på hovedet og gilderne begynder, går der ofte en række år, før de unge begynder på de videregående uddannelser. Mathias Kearney tog fem år, før han fandt sig til rette på en uddannelse. En tid han ikke ville have været foruden. 

Af Mads Kleis

Der bliver krammet og grædt. Hvad der egentlig skulle være en glædens dag og en start på et eventyrligt kapitel, bliver til en tårevædet affære for besætningen og deres familiemedlemmer. Den overskyede septemberhimmel sætter stemningen for afskedsfesten på Kalø havn. Men selvom det kommende afsavn bliver sørget over på forhånd, er der også glæde og spænding at finde hos Mathias Kearney og de andre gaster. 

Den dag i 2020, et år efter Mathias Kearneys sidste eksamen, sejler han og ni andre ud fra den lille havn nord for Aarhus, med kurs mod Caribien. En tur han har fået inspirationen til gennem Tv-programmet ‘Kurs mod fjerne kyster’, og som han nu er på vej til at prøve på egen krop. 

Det bliver til en to måneders sejlads på det, han selv beskriver, som et flydende kollektiv spækket med gode oplevelser, men også en social konstellation som Mathias Kearney forklarer, til tider kan være svær at håndtere: 

“Det er jo de samme mennesker, man hele tiden ser, så der vil jo opstå uenigheder. Man har jo allesammen forskellige syn på, hvordan man skal være i et socialt rum.” 

Produktive år  

Foruden rejsen til Caribien har Mathias Kearney været i Ecuador, Mexico, Costa Rica og Peru og han har arbejdet i Føtex, en børnehave, som handicaphjælper og bag baren på Salling Rooftop. Så selvom der er gået fem år før Mathias Kearney fandt tilbage på skolebænken, ville det være synd at sige, at han har ligget på den lade side: 

“Det er jo mange år. Jeg har blandt andet rejst en hel del, og jeg tror næsten, at jeg har krydset alle sabbatår-jobsene af listen.” 

Mathias Kearney har som mange andre unge, i et samfund, der flyder med uddannelsesmuligheder, haft svært ved at finde sin hylde. Han har bl.a. overvejet biologi, idræt og sågar møbelsnedker, men endte med at skrotte dem alle. Selvom uvisheden kan være en grim størrelse, understreger Mathias Kearney, at den ikke har stresset ham. Han mener tværtimod, at sabbatårene har været med til at gøre ham klogere på sig selv. 

Én af mange 

Selvom sabbatårene er udskældte blandt mange politikere og forældre og i onde tunger kaldes fjumreår, er sabbatårene voldsomt populære hos ungdommen. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 86 procent af studerende, der startede i år 2018, tog minimum ét års afbræk fra studiet.  

En anden analyse fra Danmarks Statistik slår fast, at 56 procent af studenterne holder ét eller to sabbatår. Så selvom Mathias Kearney er en af mange, der tager pause fra undervisningen, tilhører han mindretallet, der har taget mere end to år. Det er da også noget, der har skabt nervøsitet hos Mathias Kearney i forhold til at starte på en videregående uddannelse: 

“Jeg var lidt nervøs i forhold til, om jeg ville være den ældste i klassen, og om alle bare ville være 20 år gamle.”

Årenes vished har dog givet Mathias Kearney en parathed, og han fortæller, at hans iver efter at komme i gang overskyggede nervøsiteten for at starte. 

Fortryder intet 

Alle gode sabbatår må komme til en ende og fire år efter dimissionen, begynder Mathias Kearney på Medievidenskab på Aarhus Universitet. En uddannelse som, trods mange års eftertænksomhed, ikke passer til hans behov, og han vælger at sadle om til journalistik på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole efter en veloverstået optagelsesprøve, der siver fire ud af fem fra.  

Selv fortryder Mathias Kearney intet ved de mange års mærken efter: 

“Lev alt hvad du kan – Det er en fejl ikke at gøre det,” siger han og smiler. Han vil anbefale sabbatår til enhver, der ønsker at gøre sig klog på sig selv og sine omgivelser.